LIDT MERE OM BØRNEHAVE Cd-projektet:

Jeg kommer ud og besøger jer 2 gange:

Første gang, når børnene har øvet sig lidt på sangene for at hilse på børn og voksne og høre børnene synge, og så øver vi os på at sige navn og alder i en mikrofon. Det besøg varer måske en time afhængig af antallet af børn og stuer involveret i projektet.

Anden gang (ca. 1-2 uger efter mit første besøg) laver vi optagelserne. Det foregår altid om formiddagen. De enkelte børnegrupper er normalt kun ”i ilden” ca. ½ time – de plejer ikke at kunne koncentrere sig længere.

I bestemmer selv, hvilke sange der skal synges. Der bliver lagt musik på alle sange. Jeg kender efterhånden rigtigt mange børnesange efter mere end 14 år ude i institutionerne, men jeg elsker at høre nye sange, og skulle jeg ikke lige kende melodien, kan I vel nynne den? – eller evt. henvise til en Cd, hvor sangen findes – eller måske har I en node?

I bestemmer også om hele børnehaven skal synge samlet, eller om sangene deles ud på de enkelte stuer/grupper. 2 stuer synger eksempelvis 5 sange hver og 3 stuer synger måske 3-4 sange hver – og alt samles på 1 Cd.

I forbindelse med optagelserne, tager jeg et gruppebillede af børnene til forsiden – enten et billede med alle børn – eller et billede pr. stue/gruppe. I sidste tilfælde får hver stue/gruppe sit eget ”cover” – altså forsidebillede på Cd-kassetten – det koster ikke ekstra!

Jeg tager også billeder under optagelserne, som kommer på bagsiden af kassetten i en lille billed-mosaik.

Med henblik på juridiske forhold i relation til billederne, medtager jeg en erklæring, der garanterer at billederne kun anvendes i forbindelse med den pågældende Cd m.m.

Når optagelserne er afsluttet, udleveres breve og girokort til forældrene, hvor de kan bestille Cd’en. Bestillingsfristen er normalt 2-3 uger.

Cd’erne leveres til institutionen ca. 1 måned efter optagelsen sammen med en liste over hvem der har bestilt dem. Der er rabat, hvis man bestiller mere end 1 eksemplar. Således koster 1 Cd kr. 140, 2 Cd’er kr. 255,- og 3 Cd’er kr. 350,- En USB-nøgle med sangene kan bestilles sammen med en eller flere cd'er. Pris kr. 30,- USB-nøglen kan ikke bestilles separat. Cd’erne kan efterbestilles i op til 1 år efter indspilningen. I så fald leveres de direkte til forældrene pr. post. Det koster lidt ekstra.

Har I mod på en endnu mere detaljeret gennemgang, så tryk HER